Jeg havde for nylig et møde med en ny kunde. Han er massør, og har, udover sine 19 år som klinikejer i Danmark, arbejdet 10 år i udlandet som massør.
Hans behandlinger hjælper folk med skader og smerter. Det var ikke “bare wellness”, som han sagde. Det er “rigtig massage”.
Hans primære fagområde er fysiurgisk massage. Jeg måtte indrømme, at jeg aldrig havde hørt det udtryk før.
Efter hans forklaring spurgte jeg så: Er det lidt a lá sportsmassage?
Ja, det var det. Men han er uddannet massør, hvor man kaldte det for: fysiurgisk massage. Så det var, hvad der står på hans hjemmeside.
Sportsmassage eller sportsmassør bliver ikke nævnt, fordi det var en “forkert” betegnelse.
Problemet er, at hans stædighed koster ham, på landsplan, godt 1.500 månedlige søgninger, der leder efter en sportsmassage, som aldrig ville finde hans massageklinik.
Det er ikke hvad du sælger, man hvad folk mangler (og søger efter), du skal fokusere på
Jeg har haft mange kunder indenfor næsten lige så mange forskellige brancher, der ser sig blindt på deres faglige kompetence og stolthed, når de skal sælge.
Lidt a lá “funktioner over fordele” -problematikken.
Jeg bruger som regel følgende historie med en person, der går på apoteket:
“Hejsa. Jeg har en slem hovedpine. Har du nogle hovedpinepiller?
Apotekeren: “Ja, det har jeg. “Vil du have kodimagnyler eller panodiler?”
“Det ved jeg ikke. Jeg vil have hovedpinepiller til min hovedpine.”
Alt for mange forretningsdrive glemmer at inkludere deres kunders måde at søge efter det de mangler, når de laver produkt og servicebeskrivelse på deres hjemmeside
Det er dyrt i tabt omsætning at ikke navngive sine produkter på en måde, så kunderne, der er villige til at købe dem, kan finde dem.
Så husk at lyt efter, hvad dine kunder spørger efter. Både i butikken, til møder, på hjemmesiden, I Google Search Console eller når de ringer. Det, de siger, er med stor chance også det, de googler.
Hvorfor din hjemmeside, uden ordentlig SEO, er som konservesdåser uden mærkater
“Google må da kunne regne ud, hvad det er jeg sælger.” Sådan lød det fra en af mine kunder, der var fotograf, og solgte en bred vifte af foto og video services. Lige indtil jeg viste ham, hvad hans side rangerede på i ahrefs. Vitterligt ingen søgeord. Jeg forklarede...
Bare fordi man ikke kan stave til det, gør det ikke kunden mindre interesseret
Jeg kan huske et råd fra min gymnasielærer, der sagde: Hvis du er i tvivl om, hvordan et ord skal stave, så Google det. Det som flest gør, med stor sandsynlighed, det rigtige. Undtagen i alle de tilfælde, hvor det ikke er tilfældet. Lad os tage en test: Hvilken af...