Lad os først lige tage lidt baggrundsviden:
Linkbuilding er, når du har en side, der linker til en anden. For eksempel, når DR skriver en artikel om, at flere selvstændige har brug for SEO, og de linker til seofroselvstaendige.dk, så er der bygget et link fra DR til denne side.
Men, først og fremmest, så eksisterer sådan en artikel ikke (om end den burde). Og for det andet, vil det være urimeligt svært at overtale DR eller et andet stort medie til at lave den. Sådan er det generelt med links. Hvis du skal være nævnt på nogens hjemmeside, i en artikel eller på anden vis, skal det være til gavn for afsenderen, altså hjemmesiden, der linker til dig. Og det er svært.
Hvis man skal lave linkbuilding godt, skal man altså have en høj EQ – evnen til at forstå andre og se, hvad der skaber værdi hos dem.
Er der en nemmere løsning til at lave linkbuilding?
Du kan nok se, at dette kræver en del arbejde. Finde mulige samarbejdspartnere, finde en vinkel, der virker for begge parter, række ud til den rette person, få dem overbevist om at indsætte et link og så håbe på, at de gør det. Det er den rigtige måde, men det er også tidskrævende. Så derfor tænker mange som Homer Simpson, da han fortæller sin søn, at det er OK, at han ikke vil spille guitar længere:
“If Something’s Hard To Do Then It’s Not Worth Doing”
– HOMER SIMPSON, årets far i over 30 sæsoner af The Simpsons
Så folk vælger en anden løsning, og den løsning er en af årsagerne til, at internettet består af falske sider, der har til formål at lede folk videre til firmasider. Dette er de såkaldte PBN – Personal Blog Network. Det er ofte sider, der ligner en oversigt med “10 bedste måltidskasseudbydere” – disse er blot affiliatesider. Og så er der selvfølgelig de mange sider med tips og tricks om … alting.
Siderne har et navn, der indikerer et overordnet emne, men i bund og grund er det online skalkeskjul, hvis eneste formål er at skrive artikler, hvor man kan linke til sin side for at opbygge links og potentielt skaffe besøgende.
Du skal ikke bruge lang tid på at skrive teksterne, da der ikke er nogen kvalitetskontrol, og du kan indsætte ankerlinks efter eget ønske.
SEMrush har skrevet en fremragende artikel om dette her.
Købte links fra PBN’s er nemt, hurtigt, noget jeg selv har gjort og stadig gør en smule af, fordi … det virker. Men, ligesom med alting, så skal det doseres med måde.
At købe sig fattig i links, fordi at købe nogle enkelte viste en positiv effekt, er som at drikke tre flasker rødvin, fordi man tror, at sulfitter i store mængder må være mere sundt end små mængder.
Den svære måde at lave links på er den bedste
På samme måde som steroider kan give store muskler hurtigt, men skader kroppen på langt sigt, er et overforbrug af PBN også skadeligt (om end jeg endnu ikke har oplevet nogle kunder, der har fået et ordentligt online nakkedrag blandt mine kunder).
### Så hvad er alternativet?
Jeg har haft stor succes med et system, der har vist sig effektivt hos flere af mine kunder. Jeg ville rigtig gerne sige, at det havde virket for alle de kunder, der følger rådene.
For det er et arbejde, der kræver, at de ruller ærmerne op, da det ikke er noget, en ekstern konsulent kan gøre – det kræver, at man (altså mine kunder) bruger sine relationer til sit netværk. Og dem, der udfører mine anbefalinger, får kaskader af naturlige links og bliver belønnet med højere rangeringer fra stærke sider.
Min tilgang er ikke en nem tilgang, men det er en åbenlys tilgang, der virker, som de fleste enten overser, opgiver eller undlader at gøre. I stedet vælger de den nemmere og hurtigere, men også mindre effektive og farligere på lang sigt metode – at kun købe PBN-links.
Finurligt nok er den bedste bog, jeg har læst om linkbuilding, stadig den fra 2013 med den meget lange titel: *Ultimate Guide to Link Building: How to Build Backlinks, Authority and Credibility for Your Website, and Increase Click Traffic and Search Ranking* af Eric Ward. Internettet og hvad vi bruger internettet til, har ændret sig drastisk siden den bog udkom. Men det ændrer ikke, at tanken bag god linkbuilding er den samme i dag, som den var for over 10 år siden. Det er bare blevet mere nuanceret, og mulighederne for at snyde er mangedoblet.
Vil du lære at linkbuilde ordentligt samt lære SEO til behov?
Lære hvordan man gør linkbuilding korrekt og få langt bedre indblik i den SEO, du har brug for, med mit skræddersyede SEO-forløb til selvstændige.
Book en gratis og uforpligtende snak om, hvordan vi smartest får optimeret din hjemmeside, så flere, der er interesseret i at købe varer og services, du har, køber dem fra dig.