De fleste selvstændige, jeg har arbejdet med, har prøvet at lave SEO selv. 

Det er faktisk ikke helt rigtigt. De er gået i gang med at lære SEO, men er aldrig rigtig kommet i gang med at eksekvere.

Der er oftest to ting, der går igen og igen, og jeg undrer mig sådan set ikke over det det mønster, for jeg har selvfølgelig gjort det samme.

For det første, de går i gang med at indsamle en masse information, og kaster sig ud i at læse en gratis pdf bog med “The Ultimate Guide to DIY SEO for beginners”. De vil lære, alt, hvad der er at lære, så de forstår, hvad det hele går ud på.

Det næste, at de bliver overvældet over, hvad der skal gøres, og derfor aldrig rigtig kommer i gang. Primært fordi de lærer om, hvor mange muligheder de har, samtidig med at de ikke har lært, hvordan man gør nogen af dem.

Det er paradox of choice om igen.

De kender pludselig til en masse SEO tiltag, man kan (og måske bør) gøre, men ved ikke, hvordan man gør, eller hvilken rækkefølge, det bør gøres i. 

Så fordi de har svært ved at komme i gang, tænker de: Hmmm… Måske er Facebook, hvad jeg bør gøre i stedet SEO.

Så Googler de The Ultimate Guide til Successful Facebook Ads pdf, læser den og ser YouTube videoer, for at lære det hele endnu bedre. Og så går de hele møllehjulet igennem igen, for at ende med at IKKE være kommet i gang med to forskellige marketingtiltag.

Sagen er, at vi har lært fra skolen, at man først lærer en masse, og skal bevise, at man forstår det, inden man går i gang med at bruge det.

Så hvad bør du gøre i stedet?

Sandheden er jo, at du i realiteten nok vil kunne få succes med at tiltrække kunder i form af alle marketingtiltag, hvis blot du lægger de rette kræfter, tid og fokus i det.

Men i stedet for det, så afklar først og fremmest: Hvor er mine kunder henne? Find ud af, hvor din konkurrenter, har størst succes med at hverve kunder.

De fleste brancher og målgrupper har én kanal, der virker bedre end de andre. Afklar den, inden du lærer at bruge de forkerte værktøjer.

Dernæst, så find ud af, hvordan du bliver god til at lave markedsføring via den ene kanal. 

Og bemærk, jeg siger ikke, at blive en ekspert, der kan undervise i det, men blive god til at lave og eksekvere markedsføring aktiviteter via den enkelte kanal.

Du når hurtigere frem, ved at fokusere på en kanal, og gøre det rigtigt, end at gøre det forkert og i kort tid ved at lave markedsføring på syv forskellige måder.